Opsætning af e-mail (iPad)

Følg denne guide for at opsætte en e-mail konto på din iPad. Inden du kan opsætte din e-mail heri, er det en forudsætninger, at du har oprettet e-mailadressen i dit kontrolpanel. Klik her for at læse mere om, hvordan du opretter e-mail adresser.

Tryk på mail ikonet nederst på din iPads skærm. Vælg hernæst "Anden" på listen over udbydere.


Navn: Her indtaster du det navn du ønsker at modtageren skal se.

E-post: Her indtaster du den e-mailadresse du ønsker at tilføje

Adgangskode: Her taster du den adgangskode, som du valgte, da du oprettede din e-mailadresse

Beskrivelse: Her indtaster du en beskrivelse af din konto. Dette benyttes såfremt du vælger at tilføje flere e-mailadresser, så du kan skelne mellem forskellige konti.

Tryk herefter på "Næste" øverst i højre hjørne af vinduet.


Under "Server til indgående post" indtaster du følgende.

Værtsnavn: mail.e-studio.dk

Brugernavn: Her iindtaster du din e-mailadresse. Dog erstatter du "@" med "+".

Adgangskode: Dette felt skulle være udfyldt, men hvis dette ikke er tilfældet, så indtaster du den kode, som du valgte, da du oprettede din e-mailadresse.

Indtast herefter de samme oplysninger under server til udgående post.

Tryk på "Næste" i øverste højre hjørne og din e-mail er nu sat op på din iPad.