Med computere og internettet er mange ting uhåndgribelige og lidt svære at forstå. Et datacenter er dog ganske fysisk. Det er et rum eller en bygning, hvor der er samlet en masse computere (også kaldet servere) og lignende. Du skal ikke forestille dig et kontor, hvor hver arbejdsplads har en tilhørende computer. Du skal nærmere forestille dig en kæmpe computer, der fylder et helt rum – eller endda flere rum.
Der er mange datacentre i verden. Der er nemlig mange, der har brug for at lagre store mængder data. F. eks. har Google en del datacentre.
Et computerlager
Et datacenter rummer på en måde en kæmpe computer. Der kan f. eks. stå en række servere, som alle opbevarer data.
Selvom man ikke fylder en computer op på samme måde, som man fylder en papkasse, kan den alligevel godt blive fyldt op. En helt almindelig computer, som du højst sandsynligt selv har, kan rumme en begrænset mængde data.
Når en stor virksomhed har virkelig store mængder data, som de skal opbevare og forvalte, så har de brug for mere plads. De har brug for et datacenter. Det er nemlig en slags digitalt lager. Det rummer en masse computerelementer, som kan opbevare en masse data.
Ikke kun for de store drenge
Meget store virksomheder kan have store mængder data, som de har brug for at lagre et sted. Men det er ikke kun de helt store virksomheder, der kan have brug for og gavn af et datacenter.
Har du en lille virksomhed, så bruger du nok allerede et datacenter indirekte. Du bruger en eller anden tjeneste, som bruger et datacenter. Hvis du uploader dine filer til skyen, så kommer de til at ligge i et eller andet datacenter.
Som mindre virksomhed kan du også leje dig ind i en del af et større datacenter. Du kan altså låne lidt lagerplads hos nogen, der har meget. For det kan ikke betale sig for dig at bygge dit eget center.
Den fysiske side af skyen
Bruger du skyen meget, så må du forestille dig en fysisk side til den sag. Dine dokumenter og filer er ikke fysisk håndgribelige. De er digitale. Men de skal lagres et sted alligevel. De skal ligge på en server, og den er fysisk.
Har du brug for noget fysisk at forholde dig til, når snakken går på noget med computere? Så kan du tænke på et datacenter. Her er der nemlig samlet en masse fysiske computerdele, som er til for at opbevare en masse digitale filer. Det er et digitalt lager. En samling af digitale papkasser, der kan rumme gamle minder, noter, markedsføringsmaterialer, research og meget mere. Det er et digitalt lager, som bruges af mange. Det er dog ikke alle, der er klar over, præcis hvor deres filer bliver opbevaret. For de kan tilgås fra enhver computer hvor som helst. Det kan vi takke internettet for. Ellers skulle man ud i bilen og hen til sit datacenter for at hente de filer, man skulle bruge.